Her har vi ord fra Bedstemors tid – ord, der er ved at forsvinde ud af sproget, hvis vi ikke g\u00f8r noget for at huske dem. N\u00e5r ordene bliver gamle og er ved at glide ud af sproget, s\u00e5 kan vi alligevel finde mange af dem gemt i sjove udtryk og i gammelt h\u00f8jtideligt sprog. Vi finder dem ogs\u00e5 i poesien – i digtene, i sangene og i eventyrene! <\/p>\n\n\n\n
Ordene i denne liste kommer ogs\u00e5 fra vores eventyr, og dem der st\u00e5r med fed kursiv<\/em><\/strong> skrift, er med i Ordforklaringen i bogen.<\/p>\n\n\n\n Der findes mange flere ord, som vi kan kalde for bedstemor-ord. Nogle ord er s\u00e5 gamle, at der nok ikke er mange, der kender dem i dag. MEN s\u00e5 har jeg lavet en liste, som jeg kalder OMVENDT ORDBOG! I den liste forklarer jeg nogle af de ord, der ikke kom med i eventyret – s\u00e5 I f\u00e5r en chance for at l\u00e6re dem at kende!<\/p>\n\n\n\n Side 15<\/strong><\/p>\n\n\n\n Opstandelse \u2013 kaos, forvirring<\/p>\n\n\n\n Bekendtgjorde \u2013 meddelte<\/p>\n\n\n\n N\u00e5et til enighed \u2013 blevet enige<\/p>\n\n\n\n N\u00f8je \u2013 indg\u00e5ende, grundigt<\/p>\n\n\n\n Gerning \u2013 Hanegerningen \u2013 En gerning er et arbejde, en opgave \u2013 og her er det mig, der har fundet p\u00e5 et s\u00e6rligt udtryk til vores eventyr: Hanegerningen<\/p>\n\n\n\n Side 16<\/strong><\/p>\n\n\n\n V\u00e6rdige \u2013 at v\u00e6re v\u00e6rdig \u2013 at v\u00e6re god nok \u2013 at v\u00e6re noget \/ meget v\u00e6rd \u2013 v\u00e6re v\u00e6rdifuld<\/p>\n\n\n\n Yderst \u2013 meget, rigtig meget \u2013 det er gammelt sprog, lidt h\u00f8jtideligt, men ordet er stadig i brug<\/p>\n\n\n\n Pr\u00e6cision \u2013 n\u00f8jagtigt – her er det brugt lidt h\u00f8jtideligt, men ordet bruges tit i fagsprog, fx inden for tegning og opm\u00e5ling<\/p>\n\n\n\n Akkurat \u2013 n\u00f8jagtigt, pr\u00e6cist \u2013 her er det ogs\u00e5 lidt h\u00f8jtideligt<\/p>\n\n\n\n Side 17<\/strong><\/p>\n\n\n\n Forunderlig \u2013 eventyrlig, sk\u00f8n – et gammelt ord, men stadig i brug \u2013 et ord med mirakler i!<\/p>\n\n\n\n Side 19<\/strong><\/p>\n\n\n\n P\u00e5 nakken af ham \u2013 de var efter ham \u2013 de fulgte efter ham og drillede ham \u2013 et bedstemor-udtryk<\/p>\n\n\n\n Forsagt \u2013 han pippede forsagt \u2013 han pippede svagt \u2013 med meget lille stemme<\/p>\n\n\n\n End \u2013 end smukkere \u2013 endda \u2013 endnu smukkere \u2013 end smukkere, det lyder poetisk<\/p>\n\n\n\n Side 20<\/strong><\/p>\n\n\n\n Hujede \u2013 l\u00f8b rundt og sagde lyde (fx hurra) \u2013 vi kan huje til en fodboldkamp, n\u00e5r der er m\u00e5l!<\/p>\n\n\n\n Side 21<\/strong><\/p>\n\n\n\n Ynglinge<\/em><\/strong> \u2013 ligesom teenagere, store b\u00f8rn, unge voksne \u2013 det er et fagudtryk om fugle, men det er ogs\u00e5 et gammelt udtryk fra f\u00f8r bedstemors tid<\/p>\n\n\n\n Gjaldede \u2013 gav genlyd \u2013 et rigtigt bedstemor-ord! \u2013 Lyden st\u00f8der mod alting og bliver kastet tilbage \u2013 det giver musik i sproget!<\/p>\n\n\n\n Side 22<\/strong><\/p>\n\n\n\n Tavse \u2013 stille, uden at sige noget \u2013 et \u00e6ldre ord, der stadig bruges \u2013 men mere p\u00e5 skrift end i daglig tale, det bruges ogs\u00e5 poetisk<\/p>\n\n\n\n S\u00f8rgmodig \u2013 trist \u2013 et endnu \u00e6ldre ord ville v\u00e6re sorgfuld \u2013 noget med at v\u00e6re i s\u00f8rgeligt hum\u00f8r<\/p>\n\n\n\n Sk\u00f8nt \u2013 selvom (gammelt ord) \u2013 vi bruger stadig ordet sk\u00f8nt, men s\u00e5 betyder det smukt og dejligt<\/p>\n\n\n\n Side 23<\/strong><\/p>\n\n\n\n Vidt og bredt \u2013 hun fortalte vidt og bredt \u2013 hun fortalte om mange ting \u2013 et godt bedstemor-udtryk<\/p>\n\n\n\n D\u00e6mrede \u2013 da lyset d\u00e6mrede i \u00f8st \u2013 da lyset viste sig over horisonten \u2013 blev synligt<\/p>\n\n\n\n Forh\u00e5bninger \u2013 at have forh\u00e5bninger \u2013 at h\u00e5be<\/p>\n\n\n\n B\u00f8d dem farvel \u2013 at byde nogen farvel \u2013 eller byde goddag \u2013 samme som at sige goddag eller farvel<\/p>\n\n\n\n Side 30<\/strong><\/p>\n\n\n\n Han f\u00f3r sammen \u2013 det gav et s\u00e6t i ham \u2013 der findes ogs\u00e5 et andet gammelt udtryk: Det gav et gib i ham<\/p>\n\n\n\n Side 35<\/strong><\/p>\n\n\n\n Fortr\u00e6ffeligt \u2013 sk\u00f8nt, pragtfuldt \u2013 et godt bedstemor-ord!<\/p>\n\n\n\n V\u00e6rds\u00e6tte \u2013 s\u00e6tte pris p\u00e5 \u2013 synes godt om \u2013 ordet er bygget af v\u00e6rd og s\u00e6tte, alts\u00e5 s\u00e6tte v\u00e6rdi p\u00e5 \u2013 det er ikke kun penge, vi s\u00e6tter v\u00e6rdi p\u00e5 \u2013 det er alts\u00e5 ogs\u00e5 mennesker!!!<\/p>\n\n\n\n Side 39<\/strong><\/p>\n\n\n\n N\u00f8d og n\u00e6ppe \u2013 med n\u00f8d og n\u00e6ppe \u2013 lige akkurat \u2013 lige f\u00f8r det ikke lykkes – et godt bedstemor-udtryk!<\/p>\n\n\n\n Side 41<\/strong><\/p>\n\n\n\n Slog ham omkuld \u2013 v\u00e6ltede ham \u2013 v\u00e6lte omkuld \u2013 v\u00e6lte rundt \u2013 sl\u00e5 en kolb\u00f8tte \u2013 og en kolb\u00f8tte er et rigtigt bedstemor-ord!<\/p>\n\n\n\n Mangt og meget<\/em><\/strong> \u2013 n\u00e5r vi s\u00e6tter ord sammen til s\u00e5dan et udtryk, s\u00e5 kan vi godt lide, at de begynder med samme bogstav, eller at de betyder n\u00e6sten det samme. De kan ogs\u00e5 v\u00e6re lige modsat hinanden, for eksempel stort og sm\u00e5t<\/p>\n\n\n\n Side 45<\/strong><\/p>\n\n\n\n Knapt med maden \u2013 sparsomt \u2013 ikke ret meget mad tilbage i naturen<\/p>\n\n\n\n Thi<\/em><\/strong> \u2013 et gammelt ord, der betyder for eller fordi<\/p>\n\n\n\n Opfostre \u2013 passe ungerne, til de bliver store og kan klare sig selv \u2013 fodre dem og opdrage dem \u2013 s\u00f8rge for, fors\u00f8rge – yngelpleje<\/p>\n\n\n\n Side 51<\/strong><\/p>\n\n\n\n Hovmodigt<\/em><\/strong> \u2013 hovent, overlegent, bedrevidende \u2013 \u201dDu ved ingenting\u201d \u2013 \u201dJeg ved bedst\u201d<\/p>\n\n\n\n Side 54<\/strong><\/p>\n\n\n\n Der bliver et farligt hus \u2013 der bliver ballade<\/p>\n\n\n\n Side 66<\/strong><\/p>\n\n\n\n Ledsage \u2013 f\u00f8lge \u2013 f\u00f8lge med<\/p>\n\n\n\n En tid lang \u2013 gammelt udtryk \u2013 et stykke tid<\/p>\n\n\n\n Side 72<\/strong><\/p>\n\n\n\n Forinden \u2013 dette kunne ikke \u00f8ves forinden \u2013 det var ikke muligt at \u00f8ve det, f\u00f8r det virkelig skulle ske<\/p>\n\n\n\n Gjaldt \u2013 nu gjaldt det \u2013 s\u00e5 er det nu! \u2013 s\u00e5 sker det!<\/p>\n\n\n\n Side 85<\/strong><\/p>\n\n\n\n Velkommen hid<\/em><\/strong> \u2013 Velkommen hertil<\/p>\n\n\n\n Vi kan godt lide at have et par ord – alts\u00e5 to ord – i et udtryk. De kan v\u00e6re “makkerpar”, der egentlig betyder det samme, for eksempel skidt og m\u00f8j. Eller de kan betyde det modsatte af hinanden. Der kan ogs\u00e5 v\u00e6re musik i dem, n\u00e5r de begynder med det samme bogstav. Her er nogle eksempler:<\/p>\n\n\n\n M\u00f8je og besv\u00e6r – m\u00f8je er et gammelt ord for besv\u00e6r<\/p>\n\n\n\n Gennem marv og ben – om en lyd: Det kan g\u00e5 gennem marv og ben! Marven er det inderste af ben og knogler. En lyd kan v\u00e6re s\u00e5 h\u00f8j eller skrattende, at vi kan m\u00e6rke den l\u00f8be igennem alle knoglerne i kroppen!<\/p>\n\n\n\n S\u00f8lle – stakkels – et s\u00f8lle skravl – skravlet (som Ane Maries sorte skravlede h\u00f8ne!)<\/p>\n\n\n\n Rejsef\u00e6lle – rejsekammerat<\/p>\n\n\n\n Forlegen – genert, flov, pinligt ber\u00f8rt<\/p>\n\n\n\n Mismodig – f\u00f8le sig trist og ked af det. Der findes flere gamle ord, der ender p\u00e5 modig – at v\u00e6re overmodig, s\u00e5 er man k\u00e6k og dristig – eller at v\u00e6re vankelmodig, det betyder at man er i tvivl, man kan ikke v\u00e6lge, hvad man skal.<\/p>\n\n\n\n Velg\u00f8rende – et rigtigt bedstemor-ord – for eksempel en velg\u00f8rende fred. N\u00e5r skolel\u00e6reren kommer ind fra et langt frikvarter og s\u00e6tter sig p\u00e5 l\u00e6rerv\u00e6relset – s\u00e5 kan det godt v\u00e6re, at det kan f\u00f8les som en velg\u00f8rende fred!<\/p>\n\n\n\n Venlig hilsen<\/p>\n\n\n\n Skolefr\u00f8kenen<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":" Her har vi ord fra Bedstemors tid – ord, der er ved at forsvinde ud af sproget, hvis vi ikke g\u00f8r noget for at huske dem. N\u00e5r ordene bliver gamle og er ved at glide ud af sproget, s\u00e5 kan vi alligevel finde mange af dem gemt i sjove udtryk og i gammelt h\u00f8jtideligt sprog. […]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":0,"menu_order":4,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"wp-custom-template-hane-test","meta":{"footnotes":""},"class_list":["post-105","page","type-page","status-publish","hentry"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/densoevnigehanekylling.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/105","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/densoevnigehanekylling.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/densoevnigehanekylling.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/densoevnigehanekylling.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/densoevnigehanekylling.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=105"}],"version-history":[{"count":18,"href":"https:\/\/densoevnigehanekylling.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/105\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":498,"href":"https:\/\/densoevnigehanekylling.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/105\/revisions\/498"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/densoevnigehanekylling.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=105"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}Bedstemor-ord fra bogen<\/h2>\n\n\n\n
Flere bedstemor-ord og udtryk, som ikke er med i bogen<\/h2>\n\n\n\n
Flere Bedstemor-ord<\/h2>\n\n\n\n