Hvad er et udtryk? – At s\u00e6tte ord sammen p\u00e5 en m\u00e5de, s\u00e5 at de giver en s\u00e6rlig virkning – de kan blive til en hel melodi – eller de kan betyde det modsatte af hinanden. Der kan v\u00e6re musik i sproget! Ordene kan rime p\u00e5 hinanden, eller der kan v\u00e6re bogstavrim, hvor nogle ord begynder med det samme bogstav.<\/p>\n\n\n\n
Der findes mange sjove udtryk fra bedstemors tid. Men der bliver ogs\u00e5 f\u00f8dt nye udtryk af de nye b\u00f8rn! Nogle gange smelter flere forskellige udtryk sammen – og nogle gange f\u00e5r et gammelt udtryk en ny betydning. – Hvordan opst\u00e5r et udtryk? – Det kan v\u00e6re, fordi nogen laver sjov og finder p\u00e5 at s\u00e6tte ord sammen, der aldrig f\u00f8r har haft noget med hinanden at g\u00f8re. <\/p>\n\n\n\n
Er der nogen, der ved hvordan det er at lege med ordene – s\u00e5 er det da b\u00f8rnene! N\u00e5r vi m\u00f8der nye ord, s\u00e5 m\u00e5 der spilles bold med dem, det er en fin m\u00e5de at l\u00e6re dem p\u00e5 – n\u00e5r vi g\u00f8r dem til vores egne, s\u00e5 sidder de fast! <\/p>\n\n\n\n
B\u00f8rnesange, rim og remser og vr\u00f8vlevers – det er noget, b\u00f8rn har forstand p\u00e5!<\/p>\n\n\n\n
Kloge ord kaldte jeg dem. Hver uge fik vi sendt en rulle aviser. Det var Fjerritslev Avisen oppe fra Nordjylland. Bagsiden, den var min! Her var der en hel stribe tegneserier, blandt andet “Carlt Nemli'”. Og s\u00e5 var der en masse af de her “Kloge Ord” – og ogs\u00e5 sjove historier, som l\u00e6serne sendte ind. Det kunne godt v\u00e6re bedstefor\u00e6ldre, der skrev ind og fortalte nogle sjove historier om deres b\u00f8rneb\u00f8rn.<\/p>\n\n\n\n
Det kunne v\u00e6re en historie som den her, jeg kan fort\u00e6lle om min mor, da hun var lille: <\/p>\n\n\n\n
Da min mor var en lille pige, s\u00e5 var hun med en veninde hjemme og spise aftensmad. Hun ville v\u00e6re s\u00e5 h\u00f8flig og sagde bagefter: Tak for mad \u2013 jeg har aldrig smagt noget lignende! \u2013 Men n\u00e5r vi siger s\u00e5dan, s\u00e5 er det en talem\u00e5de, der faktisk betyder: Jeg har aldrig smagt noget v\u00e6rre! \u2013 S\u00e5 ville det v\u00e6re bedre at sige: Jeg har aldrig smagt noget s\u00e5 godt!<\/p>\n\n\n\n
Kloge Ord – de er enten sagt eller skrevet af nogle folk, der er blevet kendt – det kan v\u00e6re forfattere, skuespillere, filosoffer, videnskabsfolk og andet “godtfolk” (det er et bedstemor-ord!) Med et fint ord kaldes de Aforismer, i alt fald nogle af dem. Jeg skrev en stribe Aforismer l\u00e6nge f\u00f8r jeg fik at vide, at de hed det!<\/p>\n\n\n\n
Et af mine egne “Kloge ord” lyder s\u00e5dan:
– Du l\u00e6rer aldrig en ny melodi uden f\u00f8rst at lade den l\u00f8be over dine egne l\u00e6ber.<\/p>\n\n\n\n
Side 15<\/strong><\/p>\n\n\n\n Gjort med \u00e6g \u2013 et udtryk, jeg har fundet p\u00e5. Vi har et \u00e6ldre udtryk: Hun blev med barn \u2013 og et andet udtryk, som vi ogs\u00e5 bruger i dag: Han gjorde hende gravid. Det blev til mit udtryk: Hanen har gjort sine h\u00f8ns med \u00e6g!<\/p>\n\n\n\n Side 19<\/strong><\/p>\n\n\n\n P\u00e5 nakken af ham \u2013 var efter ham<\/p>\n\n\n\n Side 23<\/strong><\/p>\n\n\n\n Vidt og bredt \u2013 hun fortalte vidt og bredt \u2013 hun fortalte om mange ting<\/p>\n\n\n\n B\u00f8d dem farvel \u2013 at byde nogen farvel \u2013 eller byde goddag \u2013 samme som at sige goddag eller farvel<\/p>\n\n\n\n Side 39<\/strong><\/p>\n\n\n\n Med n\u00f8d og n\u00e6ppe \u2013 lige akkurat \u2013 det lykkedes lige i sidste \u00f8jeblik<\/p>\n\n\n\n Side 41<\/strong><\/p>\n\n\n\n Som n\u00e6sten slog ham omkuld \u2013 lige ved at v\u00e6lte ham<\/p>\n\n\n\n Mangt og meget<\/em><\/strong> \u2013 n\u00e5r vi s\u00e6tter ord sammen til s\u00e5dan et udtryk, s\u00e5 kan vi godt lide, at de begynder med samme bogstav, eller at de betyder n\u00e6sten det samme. De kan ogs\u00e5 v\u00e6re lige modsat hinanden, for eksempel stort og sm\u00e5t<\/p>\n\n\n\n Side 45<\/strong><\/p>\n\n\n\n Fl\u00f8jet af reden \u2013 n\u00e5r ungerne bliver store, flyver de fra reden, ud for sig selv. Vi bruger det som et udtryk om menneskenes b\u00f8rn \u2013 n\u00e5r vores b\u00f8rn bliver store, \u201dflyver de af reden\u201d! Vi henter udtrykket fra fuglenes verden.<\/p>\n\n\n\n Side 49<\/strong><\/p>\n\n\n\n Bidende koldt<\/em><\/strong> \u2013 vi kan m\u00e6rke det, n\u00e5r kulden bider<\/p>\n\n\n\n Pudse og polere<\/em><\/strong> \u2013 fuglene renser og pudser deres fjer, for ellers kan de ikke flyve. Og n\u00e5r der er luft imellem fjerene, s\u00e5 varmer de s\u00e5 dejligt \u2013 det er ogs\u00e5 et udtryk, vi bruger til meget andet<\/p>\n\n\n\n Side 54<\/strong><\/p>\n\n\n\n Der bliver et farligt hus \u2013 der bliver ballade<\/p>\n\n\n\n Side 56<\/strong><\/p>\n\n\n\n Give los for \u2013 fx give los for lyden \u2013 give slip og lade lyden komme ud \u2013 lukke op for lyden \u2013 det er ogs\u00e5 et udtryk<\/p>\n\n\n\n Side 59<\/strong><\/p>\n\n\n\n Slog gnister \u2013 n\u00e5r det lyner og tordner, s\u00e5 er der elektricitet i luften \u2013 torden er lyden af lynet. Vi kan ogs\u00e5 bruge det som et udtryk, vi kan sige, at n\u00e5r nogen sk\u00e6ndes, kan det ligefrem sl\u00e5 gnister<\/p>\n\n\n\n Side 66<\/strong><\/p>\n\n\n\n En tid lang \u2013 gammelt udtryk \u2013 et stykke tid<\/p>\n\n\n\n Side 79<\/strong><\/p>\n\n\n\n I ro og mag \u2013 stille og roligt<\/p>\n\n\n\n Venlig hilsen<\/p>\n\n\n\n Skolefr\u00f8kenen<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":" Hvad er et udtryk? – At s\u00e6tte ord sammen p\u00e5 en m\u00e5de, s\u00e5 at de giver en s\u00e6rlig virkning – de kan blive til en hel melodi – eller de kan betyde det modsatte af hinanden. Der kan v\u00e6re musik i sproget! Ordene kan rime p\u00e5 hinanden, eller der kan v\u00e6re bogstavrim, hvor nogle ord […]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":105,"menu_order":1,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"wp-custom-template-hane-test","meta":{"footnotes":""},"class_list":["post-156","page","type-page","status-publish","hentry"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/densoevnigehanekylling.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/156","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/densoevnigehanekylling.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/densoevnigehanekylling.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/densoevnigehanekylling.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/densoevnigehanekylling.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=156"}],"version-history":[{"count":16,"href":"https:\/\/densoevnigehanekylling.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/156\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":487,"href":"https:\/\/densoevnigehanekylling.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/156\/revisions\/487"}],"up":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/densoevnigehanekylling.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/105"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/densoevnigehanekylling.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=156"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}