{"id":47,"date":"2022-03-26T23:22:47","date_gmt":"2022-03-26T23:22:47","guid":{"rendered":"https:\/\/densoevnigehanekylling.dk\/?page_id=47"},"modified":"2022-07-22T01:50:53","modified_gmt":"2022-07-22T01:50:53","slug":"velkommen-til-den-soevnige-hanekylling","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/densoevnigehanekylling.dk\/","title":{"rendered":"Velkommen!"},"content":{"rendered":"\n<h2 class=\"has-large-font-size wp-block-heading\" style=\"font-style:normal;font-weight:500\">Velkommen til Paraque\u00f1os Web!<\/h2>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Det allerf\u00f8rste, I skal vide, det er hvordan man siger Paraque\u00f1os navn: ParaKENjo &#8211; s\u00e5dan udtaler vi det &#8211; med tryk p\u00e5 stavelsen KEN. <\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Den S\u00f8vnige Hanekylling er et eventyr for b\u00f8rn. Det er ogs\u00e5 for voksne, for de skal nemlig l\u00e6se det op for b\u00f8rnene, og der er oplevelser til alle. Det er mig, der har skrevet det for mange \u00e5r siden, og jeg hedder Anette Kris Kristiansen. <\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Bogen har mere end 40 sp\u00e6ndende illustrationer, der er malet i akvarel af billedkunstner Kamilla Ruus.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Den trykte bog s\u00e6lges fra udgivelsesdagen 16. juni 2022. Den kan k\u00f8bes hos boghandlerne og via Skriveforlagets hjemmeside: https:\/\/skriveforlaget.dk\/bog\/den-soevnige-hanekylling\/.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Der kommer ogs\u00e5 en e-bog og en lydbog. S\u00e5 snart de kommer i handelen, giver vi besked her. Vi skal ogs\u00e5 nok sige til, n\u00e5r bogen og de to digitale versioner kan l\u00e5nes p\u00e5 biblioteket. Hvis boghandlerne og biblioteket ikke har bogen st\u00e5ende, s\u00e5 kan man bestille den, og de vil skaffe den hjem.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">F\u00f8lg os p\u00e5 Facebook og p\u00e5 Instagram. Her l\u00e6gger vi billeder ud engang imellem og fort\u00e6ller, n\u00e5r der foreg\u00e5r noget nyt.<\/p>\n\n\n\n<h2 class=\"has-large-font-size wp-block-heading\" style=\"font-style:normal;font-weight:500\">Skolestue og Ordforklaring<\/h2>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Eventyret foreg\u00e5r i Spanien. I Skolestuen forrest i bogen fort\u00e6ller jeg om Spanien, om spanske navne og om nogle af de spanske ord. Efter Skolestuen er der en Ordforklaring. Dengang jeg skrev eventyret, t\u00e6nkte jeg ikke lige over de ord, jeg brugte, nogle af dem var ret gammeldags. Nu da det bliver til en bog, s\u00e5 har jeg ryddet op i alle ordene. Der er nogle s\u00e6rlige ord, som jeg har valgt at beholde i eventyret, og dem fort\u00e6ller jeg jer om i Ordforklaringen.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">N\u00e5r I har l\u00e6st eller h\u00f8rt eventyret, s\u00e5 kan I nok nogle spanske ord og navne, og I ved noget om, hvordan man udtaler dem \u2013 hvordan man siger dem p\u00e5 spansk. I f\u00e5r ogs\u00e5 l\u00e6rt nogle nye ord p\u00e5 dansk, selvom de fleste er gamle, fordi de er fra bedstemors tid \u2013 jeg kalder dem for Bedstemor-ord! &#8211; De kunne liges\u00e5 godt hedde Bedstefar-ord &#8211; men det lyder alts\u00e5 s\u00e5 sjovt med Bedstemor-ord, fordi der er to ens lyde lige efter hinanden!<\/p>\n\n\n\n<h2 class=\"has-large-font-size wp-block-heading\" style=\"font-style:normal;font-weight:500\">Om eventyret Den S\u00f8vnige Hanekylling<\/h2>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Det var i 1994. Jeg kom i snak med genboen. Der var altid liv og glade dage ovre hos hende. Og s\u00e5 havde hun en lille hund. Hun hed Ane Marie, og hunden hed Matti. Hun var fra Jylland. Jeg er ogs\u00e5 fra Jylland, men jeg boede der kun et par \u00e5r, s\u00e5 kom jeg til K\u00f8benhavn. Hun fortalte mig engang, at pigenavnet Gertrud &#8211; det blev til Jatra p\u00e5 hendes jyske sprog!<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Der findes mange dialekter i Danmark. En dialekt er et lille sprog i sproget, kunne vi sige, det er ikke et helt nyt sprog, men vi har en s\u00e6rlig musik i den m\u00e5de, vi taler p\u00e5, og det kan v\u00e6re meget forskelligt fra by til by og fra egn til egn. <\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Mon hanen galer forskellige melodier alt efter hvilket landskab den bor i?<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Vi kan godt h\u00f8re, n\u00e5r nogen taler jysk eller fynsk eller bornholmsk eller lollandsk eller langelandsk og s\u00e5 videre. Men der er ogs\u00e5 forskellige dialekter i de mindre omr\u00e5der, s\u00e5 jysk er ikke bare jysk, der er stor forskel p\u00e5 melodierne i Nordjylland og i Midtjylland og i S\u00f8nderjylland &#8211; og liges\u00e5dan p\u00e5 Fyn, p\u00e5 Sj\u00e6lland, p\u00e5 Bornholm og p\u00e5 alle de andre \u00f8er. &#8211; Hvis vi lytter rigtig godt efter, n\u00e5r vi h\u00f8rer en s\u00e6rlig melodi i sproget, tror I s\u00e5, vi kan fornemme, hvordan landskabet er d\u00e9r, hvor man taler den dialekt?<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Vi to genboer fandt ud af, at vi havde f\u00f8dselsdag t\u00e6t p\u00e5 hinanden. Og hun skulle fylde rundt n\u00e6ste gang. S\u00e5 aftalte vi, at jeg skulle skrive en velkomstsang til hendes f\u00f8dselsdag. Jeg skrev ogs\u00e5 en festsang til hende. Vi havde mange sjove stunder sammen &#8211; jeg gik i fast rutefart frem og tilbage mellem hendes hus og mit hus.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Engang i februar 1995 sad jeg en aften og skrev p\u00e5 noget, der faldt mig ind. Og det har nok haft lidt at g\u00f8re med noget, vi har talt om, Ane Marie og jeg. Jeg sad hele aftenen, og da det blev over midnat, s\u00e5 l\u00e5 der lige et eventyr gemt i alle mine kraget\u00e6er. Det skrev jeg rent p\u00e5 skrivemaskinen og gav Ane Marie det til hendes f\u00f8dselsdag.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">L\u00e6g m\u00e6rke til mine ord og udtryk i det, jeg skriver her p\u00e5 Paraque\u00f1os Web. I det her afsnit er der nogle udtryk fra gamle dage: <br>&#8211; Liv og glade dage: Der var liv i huset, der kom mange mennesker, og de havde det sjovt. <br>&#8211; I fast rutefart: Det er ligesom med tog og busser, der k\u00f8rer i fast rutefart, det er et udtryk fra k\u00f8replanerne. Det brugte vi i min barndom som en sjov m\u00e5de at sige det p\u00e5, at man l\u00f8b frem og tilbage.<br>&#8211; Fylde rundt: N\u00e5r vi har rund f\u00f8dselsdag, s\u00e5 er det \u00e5r, vi fylder, rundt &#8211; s\u00e5 ender det p\u00e5 nul. Den f\u00f8rste runde f\u00f8dselsdag vi har &#8211; er det nu 10 \u00e5r &#8211; eller er det 0 \u00e5r? Ane Marie blev 70 \u00e5r dengang!<br>&#8211; Kraget\u00e6er: Det er et ord, et udtryk, jeg er vokset op med, vi kan ogs\u00e5 sige kragekl\u00f8er. Det sagde vi tit i min familie. Og da min skrift altid har v\u00e6ret noget af en opgave at tyde, s\u00e5 var det passende at kalde den for kraget\u00e6er &#8211; den ligner ganske godt kragens kl\u00f8er! Vi kan ogs\u00e5 kalde det flueben! <\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Engang h\u00f8rte jeg et udtryk &#8211; og det har jeg holdt fast i &#8211; jeg har samlet mange udtryk ind, fordi jeg synes det er s\u00e5 sjovt at lege med sproget. Det var:<br>&#8211; Min skrift ser ud, som om en s\u00e6k lopper var dyppet i bl\u00e6k og havde l\u00f8bet hen over papiret!<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Der er g\u00e5et mange \u00e5r. Engang imellem har jeg haft eventyret fremme, s\u00e5 har jeg pudset og poleret lidt p\u00e5 det, og s\u00e5 kom det ned i skrivebordsskuffen igen. Jeg havde travlt, og n\u00e5r jeg havde en ledig stund, s\u00e5 skrev jeg nye ting, der ogs\u00e5 havnede i skrivebordsskuffen.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Det udtryk bruger man nogle gange om forfattere &#8211; eller n\u00e5r man gerne vil v\u00e6re forfatter &#8211; at s\u00e5 &#8220;gemmer man historierne i skrivebordsskuffen&#8221; &#8211; s\u00e5 h\u00e5ber man p\u00e5, at de engang kan blive til en bog. Og t\u00e6nk engang, nu er Den S\u00f8vnige Hanekylling blevet til en bog! Og med s\u00e5dan nogle flotte billeder i &#8211; akvareller! Dem f\u00e5r I mere at vide om et andet sted her p\u00e5 Paraque\u00f1os Web!<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\"><\/p>\n\n\n\n<div style=\"height:30px\" aria-hidden=\"true\" class=\"wp-block-spacer\"><\/div>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\"><\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Venlig hilsen<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Skolefr\u00f8kenen<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"<p>Velkommen til Paraque\u00f1os Web! Det allerf\u00f8rste, I skal vide, det er hvordan man siger Paraque\u00f1os navn: ParaKENjo &#8211; s\u00e5dan udtaler vi det &#8211; med tryk p\u00e5 stavelsen KEN. Den S\u00f8vnige Hanekylling er et eventyr for b\u00f8rn. Det er ogs\u00e5 for voksne, for de skal nemlig l\u00e6se det op for b\u00f8rnene, og der er oplevelser til [&hellip;]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":0,"menu_order":1,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"wp-custom-template-hane-test","meta":{"footnotes":""},"class_list":["post-47","page","type-page","status-publish","hentry"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/densoevnigehanekylling.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/47","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/densoevnigehanekylling.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/densoevnigehanekylling.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/densoevnigehanekylling.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/densoevnigehanekylling.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=47"}],"version-history":[{"count":22,"href":"https:\/\/densoevnigehanekylling.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/47\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":462,"href":"https:\/\/densoevnigehanekylling.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/47\/revisions\/462"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/densoevnigehanekylling.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=47"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}