Velkommen til Paraqueños Web!
Det allerførste, I skal vide, det er hvordan man siger Paraqueños navn: ParaKENjo – sådan udtaler vi det – med tryk på stavelsen KEN.
Den Søvnige Hanekylling er et eventyr for børn. Det er også for voksne, for de skal nemlig læse det op for børnene, og der er oplevelser til alle. Det er mig, der har skrevet det for mange år siden, og jeg hedder Anette Kris Kristiansen.
Bogen har mere end 40 spændende illustrationer, der er malet i akvarel af billedkunstner Kamilla Ruus.
Den trykte bog sælges fra udgivelsesdagen 16. juni 2022. Den kan købes hos boghandlerne og via Skriveforlagets hjemmeside: https://skriveforlaget.dk/bog/den-soevnige-hanekylling/.
Der kommer også en e-bog og en lydbog. Så snart de kommer i handelen, giver vi besked her. Vi skal også nok sige til, når bogen og de to digitale versioner kan lånes på biblioteket. Hvis boghandlerne og biblioteket ikke har bogen stående, så kan man bestille den, og de vil skaffe den hjem.
Følg os på Facebook og på Instagram. Her lægger vi billeder ud engang imellem og fortæller, når der foregår noget nyt.
Skolestue og Ordforklaring
Eventyret foregår i Spanien. I Skolestuen forrest i bogen fortæller jeg om Spanien, om spanske navne og om nogle af de spanske ord. Efter Skolestuen er der en Ordforklaring. Dengang jeg skrev eventyret, tænkte jeg ikke lige over de ord, jeg brugte, nogle af dem var ret gammeldags. Nu da det bliver til en bog, så har jeg ryddet op i alle ordene. Der er nogle særlige ord, som jeg har valgt at beholde i eventyret, og dem fortæller jeg jer om i Ordforklaringen.
Når I har læst eller hørt eventyret, så kan I nok nogle spanske ord og navne, og I ved noget om, hvordan man udtaler dem – hvordan man siger dem på spansk. I får også lært nogle nye ord på dansk, selvom de fleste er gamle, fordi de er fra bedstemors tid – jeg kalder dem for Bedstemor-ord! – De kunne ligeså godt hedde Bedstefar-ord – men det lyder altså så sjovt med Bedstemor-ord, fordi der er to ens lyde lige efter hinanden!
Om eventyret Den Søvnige Hanekylling
Det var i 1994. Jeg kom i snak med genboen. Der var altid liv og glade dage ovre hos hende. Og så havde hun en lille hund. Hun hed Ane Marie, og hunden hed Matti. Hun var fra Jylland. Jeg er også fra Jylland, men jeg boede der kun et par år, så kom jeg til København. Hun fortalte mig engang, at pigenavnet Gertrud – det blev til Jatra på hendes jyske sprog!
Der findes mange dialekter i Danmark. En dialekt er et lille sprog i sproget, kunne vi sige, det er ikke et helt nyt sprog, men vi har en særlig musik i den måde, vi taler på, og det kan være meget forskelligt fra by til by og fra egn til egn.
Mon hanen galer forskellige melodier alt efter hvilket landskab den bor i?
Vi kan godt høre, når nogen taler jysk eller fynsk eller bornholmsk eller lollandsk eller langelandsk og så videre. Men der er også forskellige dialekter i de mindre områder, så jysk er ikke bare jysk, der er stor forskel på melodierne i Nordjylland og i Midtjylland og i Sønderjylland – og ligesådan på Fyn, på Sjælland, på Bornholm og på alle de andre øer. – Hvis vi lytter rigtig godt efter, når vi hører en særlig melodi i sproget, tror I så, vi kan fornemme, hvordan landskabet er dér, hvor man taler den dialekt?
Vi to genboer fandt ud af, at vi havde fødselsdag tæt på hinanden. Og hun skulle fylde rundt næste gang. Så aftalte vi, at jeg skulle skrive en velkomstsang til hendes fødselsdag. Jeg skrev også en festsang til hende. Vi havde mange sjove stunder sammen – jeg gik i fast rutefart frem og tilbage mellem hendes hus og mit hus.
Engang i februar 1995 sad jeg en aften og skrev på noget, der faldt mig ind. Og det har nok haft lidt at gøre med noget, vi har talt om, Ane Marie og jeg. Jeg sad hele aftenen, og da det blev over midnat, så lå der lige et eventyr gemt i alle mine kragetæer. Det skrev jeg rent på skrivemaskinen og gav Ane Marie det til hendes fødselsdag.
Læg mærke til mine ord og udtryk i det, jeg skriver her på Paraqueños Web. I det her afsnit er der nogle udtryk fra gamle dage:
– Liv og glade dage: Der var liv i huset, der kom mange mennesker, og de havde det sjovt.
– I fast rutefart: Det er ligesom med tog og busser, der kører i fast rutefart, det er et udtryk fra køreplanerne. Det brugte vi i min barndom som en sjov måde at sige det på, at man løb frem og tilbage.
– Fylde rundt: Når vi har rund fødselsdag, så er det år, vi fylder, rundt – så ender det på nul. Den første runde fødselsdag vi har – er det nu 10 år – eller er det 0 år? Ane Marie blev 70 år dengang!
– Kragetæer: Det er et ord, et udtryk, jeg er vokset op med, vi kan også sige kragekløer. Det sagde vi tit i min familie. Og da min skrift altid har været noget af en opgave at tyde, så var det passende at kalde den for kragetæer – den ligner ganske godt kragens kløer! Vi kan også kalde det flueben!
Engang hørte jeg et udtryk – og det har jeg holdt fast i – jeg har samlet mange udtryk ind, fordi jeg synes det er så sjovt at lege med sproget. Det var:
– Min skrift ser ud, som om en sæk lopper var dyppet i blæk og havde løbet hen over papiret!
Der er gået mange år. Engang imellem har jeg haft eventyret fremme, så har jeg pudset og poleret lidt på det, og så kom det ned i skrivebordsskuffen igen. Jeg havde travlt, og når jeg havde en ledig stund, så skrev jeg nye ting, der også havnede i skrivebordsskuffen.
Det udtryk bruger man nogle gange om forfattere – eller når man gerne vil være forfatter – at så “gemmer man historierne i skrivebordsskuffen” – så håber man på, at de engang kan blive til en bog. Og tænk engang, nu er Den Søvnige Hanekylling blevet til en bog! Og med sådan nogle flotte billeder i – akvareller! Dem får I mere at vide om et andet sted her på Paraqueños Web!
Venlig hilsen
Skolefrøkenen
