Om de ord, jeg ikke brugte i eventyret – I skal alligevel have en chance for at lære dem at kende! For eksempel ordet mistrøstig. – Kan I gætte, hvad det betyder? Tænk på, at det har noget at gøre med ordet trøst… – Men hvad betyder så mis…?

Jo, mis kan man sætte foran et ord, og så betyder det pludselig det modsatte. Når man er trøstig, så tror man på, at det nok skal lykkes. Sætter vi mis foran, så kan vi være bange for, at der er ikke nogen trøst at finde.

Vi kan forstå noget. Men hvis vi tager fejl af, hvad nogen siger, så kan vi misforstå det.

Et ord kan også komme til at betyde det modsatte, hvis vi sætter u foran – fx lykkelig – når vi sætter u foran, så får vi ulykkelig. Eller mulig og umulig.

Der findes mange flere ord, som vi kan kalde for bedstemor-ord. Nogle ord er så gamle, at der nok ikke er mange, der kender dem i dag. Her forklarer jeg nogle af de ord, som jeg egentlig gerne ville have haft med i eventyret.

Side 16

Gerning – et gammelt ord for gerning er hverv – det bruges stadig i ordet erhverv

Side 18

Besynderlige – et gammelt ord, som vi kender fra H.C. Andersens eventyr er løjerlige

Side 19

Puffede – der kan bruges flere andre ord: gennede, jagede, og et gammelt ord: verfede

Side 49

Trist – et trist syn – et gammelt, morsomt udtryk: et ynkeligt syn – når man er ynkelig, så har man også lidt ondt af sig selv og kan ligefrem klynke lidt. I dag har det derfor også fået en lidt komisk betydning. Man kan ynke nogen – synes, at det er synd for dem.

Side 50

Skræppede – vi kan også bruge et sjovt gammelt ord: gnækkede

Side 53

Sørgmodigt – der er et pragtfuldt gammelt ord, som jeg hellere ville have brugt: mistrøstigt! Der findes ikke rigtig noget andet ord, der kan sige alt det, der ligger i dette ord, mistrøstigt! Mis sætter man foran, når det er det modsatte – her står det foran ordet trøst – så synes man ikke, der er nogen trøst at finde. Det er et gammelt ord – ligesom ordet ynkelig har det også fået en lidt komisk betydning

Side 54

En gruppe træer mellem to marker – det kaldes også et markskel – og det ord bruges stadig i dag – men det er lidt mere et fagudtryk

Side 62

Slappede lidt mere af – vi kan bruge et gammelt og lidt sjovere udtryk: kom lidt til hægterne – et ægte bedstemor-ord!

Side 64

I vanskeligheder – denne særlige kraft, som gør dig stærk, når du er i vanskeligheder – en bedstemor ville nok sige i knibe

Side 65

De to i hulen snakkede endnu et stykke tid – et gammelt udtryk er en tid lang – det bruger jeg faktisk på side 66

Side 68

Mægtige vinger – et godt fagudtryk er: vingefang – og når hanen sætter af ud over det åbne landskab og flyver godt til, så kan bedstemor godt sige det sådan, at han tager nogle store vingetag

Munter – vi kan også sige oplivende

Side 70

Rørt – vi kan også sige bevæget

Aldrig har jeg hørt… – et sjovt gammelt udtryk er: Aldrig i mine livskabte dage!

Side 76

Du den modigste hane, jeg har mødt – i bedstemors sprog: du den modigste hane, jeg har truffet

Side 78

Respektfuld – jeg ville hellere have brugt dette udtryk: ærbødig – det har noget at gøre med ordet ære – for eksempel at vise hanekyllingen ære, et gammelt højtideligt udtryk

Venlig hilsen

Skolefrøkenen