Her har vi ord fra Bedstemors tid – ord, der er ved at forsvinde ud af sproget, hvis vi ikke gør noget for at huske dem. Når ordene bliver gamle og er ved at glide ud af sproget, så kan vi alligevel finde mange af dem gemt i sjove udtryk og i gammelt højtideligt sprog. Vi finder dem også i poesien – i digtene, i sangene og i eventyrene!

Ordene i denne liste kommer også fra vores eventyr, og dem der står med fed kursiv skrift, er med i Ordforklaringen i bogen.

Der findes mange flere ord, som vi kan kalde for bedstemor-ord. Nogle ord er så gamle, at der nok ikke er mange, der kender dem i dag. MEN så har jeg lavet en liste, som jeg kalder OMVENDT ORDBOG! I den liste forklarer jeg nogle af de ord, der ikke kom med i eventyret – så I får en chance for at lære dem at kende!

Bedstemor-ord fra bogen

Side 15

Opstandelse – kaos, forvirring

Bekendtgjorde – meddelte

Nået til enighed – blevet enige

Nøje – indgående, grundigt

Gerning – Hanegerningen – En gerning er et arbejde, en opgave – og her er det mig, der har fundet på et særligt udtryk til vores eventyr: Hanegerningen

Side 16

Værdige – at være værdig – at være god nok – at være noget / meget værd – være værdifuld

Yderst – meget, rigtig meget – det er gammelt sprog, lidt højtideligt, men ordet er stadig i brug

Præcision – nøjagtigt – her er det brugt lidt højtideligt, men ordet bruges tit i fagsprog, fx inden for tegning og opmåling

Akkurat – nøjagtigt, præcist – her er det også lidt højtideligt

Side 17

Forunderlig – eventyrlig, skøn – et gammelt ord, men stadig i brug – et ord med mirakler i!

Side 19

På nakken af ham – de var efter ham – de fulgte efter ham og drillede ham – et bedstemor-udtryk

Forsagt – han pippede forsagt – han pippede svagt – med meget lille stemme

End – end smukkere – endda – endnu smukkere – end smukkere, det lyder poetisk

Side 20

Hujede – løb rundt og sagde lyde (fx hurra) – vi kan huje til en fodboldkamp, når der er mål!

Side 21

Ynglinge – ligesom teenagere, store børn, unge voksne – det er et fagudtryk om fugle, men det er også et gammelt udtryk fra før bedstemors tid

Gjaldede – gav genlyd – et rigtigt bedstemor-ord! – Lyden støder mod alting og bliver kastet tilbage – det giver musik i sproget!

Side 22

Tavse – stille, uden at sige noget – et ældre ord, der stadig bruges – men mere på skrift end i daglig tale, det bruges også poetisk

Sørgmodig – trist – et endnu ældre ord ville være sorgfuld – noget med at være i sørgeligt humør

Skønt – selvom (gammelt ord) – vi bruger stadig ordet skønt, men så betyder det smukt og dejligt

Side 23

Vidt og bredt – hun fortalte vidt og bredt – hun fortalte om mange ting – et godt bedstemor-udtryk

Dæmrede – da lyset dæmrede i øst – da lyset viste sig over horisonten – blev synligt

Forhåbninger – at have forhåbninger – at håbe

Bød dem farvel – at byde nogen farvel – eller byde goddag – samme som at sige goddag eller farvel

Side 30

Han fór sammen – det gav et sæt i ham – der findes også et andet gammelt udtryk: Det gav et gib i ham

Side 35

Fortræffeligt – skønt, pragtfuldt – et godt bedstemor-ord!

Værdsætte – sætte pris på – synes godt om – ordet er bygget af værd og sætte, altså sætte værdi på – det er ikke kun penge, vi sætter værdi på – det er altså også mennesker!!!

Side 39

Nød og næppe – med nød og næppe – lige akkurat – lige før det ikke lykkes – et godt bedstemor-udtryk!

Side 41

Slog ham omkuld – væltede ham – vælte omkuld – vælte rundt – slå en kolbøtte – og en kolbøtte er et rigtigt bedstemor-ord!

Mangt og meget – når vi sætter ord sammen til sådan et udtryk, så kan vi godt lide, at de begynder med samme bogstav, eller at de betyder næsten det samme. De kan også være lige modsat hinanden, for eksempel stort og småt

Side 45

Knapt med maden – sparsomt – ikke ret meget mad tilbage i naturen

Thi – et gammelt ord, der betyder for eller fordi

Opfostre – passe ungerne, til de bliver store og kan klare sig selv – fodre dem og opdrage dem – sørge for, forsørge – yngelpleje

Side 51

Hovmodigt – hovent, overlegent, bedrevidende – ”Du ved ingenting” – ”Jeg ved bedst”

Side 54

Der bliver et farligt hus – der bliver ballade

Side 66

Ledsage – følge – følge med

En tid lang – gammelt udtryk – et stykke tid

Side 72

Forinden – dette kunne ikke øves forinden – det var ikke muligt at øve det, før det virkelig skulle ske

Gjaldt – nu gjaldt det – så er det nu! – så sker det!

Side 85

Velkommen hid – Velkommen hertil

Flere bedstemor-ord og udtryk, som ikke er med i bogen

Vi kan godt lide at have et par ord – altså to ord – i et udtryk. De kan være “makkerpar”, der egentlig betyder det samme, for eksempel skidt og møj. Eller de kan betyde det modsatte af hinanden. Der kan også være musik i dem, når de begynder med det samme bogstav. Her er nogle eksempler:

Møje og besvær – møje er et gammelt ord for besvær

Gennem marv og ben – om en lyd: Det kan gå gennem marv og ben! Marven er det inderste af ben og knogler. En lyd kan være så høj eller skrattende, at vi kan mærke den løbe igennem alle knoglerne i kroppen!

Flere Bedstemor-ord

Sølle – stakkels – et sølle skravl – skravlet (som Ane Maries sorte skravlede høne!)

Rejsefælle – rejsekammerat

Forlegen – genert, flov, pinligt berørt

Mismodig – føle sig trist og ked af det. Der findes flere gamle ord, der ender på modig – at være overmodig, så er man kæk og dristig – eller at være vankelmodig, det betyder at man er i tvivl, man kan ikke vælge, hvad man skal.

Velgørende – et rigtigt bedstemor-ord – for eksempel en velgørende fred. Når skolelæreren kommer ind fra et langt frikvarter og sætter sig på lærerværelset – så kan det godt være, at det kan føles som en velgørende fred!

Venlig hilsen

Skolefrøkenen