Samlet ordliste fra eventyret

Ord, der står med Fed kursiv er fra den ordforklaring, der står i bogen.

Nogle af disse ord er lydord, dem har jeg også sat i en liste for sig.

Nogle af disse ord er fagudtryk, dem har jeg også sat i en liste for sig.

Nogle af dem er begge dele – både lydord og fagudtryk, og så er de med i begge lister.

Side 15

Høner – der er haner og høner (hanner og hunner) – tilsammen kalder vi dem høns.

Gjort med æg – et udtryk, jeg har fundet på. Vi har et ældre udtryk: Hun blev med barn – og et andet udtryk, som vi også bruger i dag: Han gjorde hende gravid. Det blev til mit udtryk: Hanen har gjort sine høns med æg!

Udklækket – når der går hul på ægget, siger vi at det klækker. Når kyllingen kommer ud, så siger vi at den er blevet udklækket

Klukkede – høns klukker, når de har lagt et æg, og når de bliver forskrækkede – det er et fagudtryk om høns – og et lydord

Opstandelse – kaos, forvirring

Bekendtgjorde – at bekendtgøre – meddele

Nået til enighed – blevet enige

Gerning – hanegerningen – førstehanens arbejde, opgave, job

Side 16

Kaglen – der blev en kaglen – når høns kagler, så snakker de, de siger lyde som kak og kok – det er de lyde, som ordet kagle efterligner – det er et fagudtryk om høns – og et lydord

Hanekam – den røde top på hanens hoved – en lille rød stribe på den lille hanekylling, og på den voksne hane bliver den takket, ligesom en kam

Nøje – betragtede dem nøje – kiggede grundigt på dem

Værdig – at være værdig – at være god nok – at være noget / meget værd – være værdifuld

Side 19

På nakken af ham – var efter ham

Forsagt – han pippede forsagt – han pippede svagt – med meget lille stemme

End – end smukkere – endda – endnu smukkere

Puffede – ligesom skubbede, men ikke lige så hårdt

Side 20

Hujede – løb rundt og sagde lyde (fx hurra) – vi kan huje til en fodboldkamp, når der er mål!

Side 21

Ynglinge – ligesom teenagere, store børn, unge voksne – det er et fagudtryk om fugle

Gjaldede – han kunne gale, så det gjaldede – gale, så det gav genlyd – gale så højt, at det kan høres langt væk

Forargede – hønsene var forargede – de syntes, det var for dårligt

Side 22

Skønt – selvom (gammelt ord) – vi bruger stadig ordet skønt, men så betyder det smukt og dejligt

Side 23

Vidt og bredt – hun fortalte vidt og bredt – hun fortalte om mange ting

Dæmrede – da lyset dæmrede i øst – da lyset viste sig over horisonten – blev synligt

Forbløffet – forbavset, overrasket

Forhåbninger – at have forhåbninger – at håbe

Bød dem farvel – at byde nogen farvel – eller byde goddag – samme som at sige goddag eller farvel

Side 27

Pludren – små børn pludrer – det gør vandet i bækken også – det er et lydord – vi kan høre på ordet, hvilken lyd det er

Solen stod lavt hen over landskabet – solens stråler bliver skrå – skyggerne bliver lange – så går solen snart ned

Han fór sammen – at fare sammen, det giver et sæt i ham

Side 30

Skovbrynet – kanten af skoven – der hvor skoven møder det åbne land. Her får træerne mere lys og bliver grønnere og højere

Knurrede – Hunde knurreer – det gør også de farlige vilde dyr. De har ligefrem knurhår. Det er også et lydord

Skimte – se et glimt af noget – det kan være gemt i mørke, eller man kan ikke se det for lys, der blænder

Fortumlet – når man har tumlet rundt, kan man blive helt fortumlet og forvirret. Vi kan sige om en storm, at den tumler rundt. Og så har vi jo også tørretumbleren!

Side 31

Pikkede korn – samlede korn op og spiste – nippede

Side 32

Slog triller – at slå triller – et fagudtryk om fugle – og et lydord

Pipper – et fagudtryk om fugle – og et lydord

Pilede – Musen pilede hen over skovbunden – den løb lynhurtigt

Side 35

Føde – alle dyr finder føde – det er et fagudtryk om dyr, der skaffer sig mad, enten ved at søge efter det eller ved at jage andre dyr, som de spiser

Fortræffeligt – skønt, pragtfuldt

Brystede sig – når hanen bryster sig, så skyder han brystet frem og strutter med fjerene – det er et fagudtryk om haner

Værdsætte – sætte pris på – synes godt om

Side 37

Sensommer – sent på sommeren, lige før det bliver efterår

Side 39

Med nød og næppe – lige akkurat – det lykkedes lige i sidste øjeblik

Side 41

Som næsten slog ham omkuld – lige ved at vælte ham

Mangt og meget – når vi sætter ord sammen til sådan et udtryk, så kan vi godt lide, at de begynder med samme bogstav, eller at de betyder næsten det samme. De kan også være lige modsat hinanden, for eksempel stort og småt

Baskede med vingerne – et lydord – vi kan høre, når de slår med vingerne

Skrattede af grin – et lydord – skaden skratter, en højttaler kan skratte, og vi kan have en skrattende latter

Side 45

Flyvefærdige – ungerne var blevet så store, at de kunne flyve

Knapt med maden – sparsomt – ikke ret meget mad tilbage i naturen

Fløjet af reden – når ungerne bliver store, flyver de fra reden, ud for sig selv. Vi bruger det som et udtryk om menneskenes børn – når vores børn bliver store, ”flyver de af reden”! Vi henter udtrykket fra fuglenes verden.

Thi – et gammelt ord, der betyder for eller fordi

Opfostre – passe ungerne, til de bliver store og kan klare sig selv – fodre dem og opdrage dem

Kurrede – duer kurrer – et fagudtryk om duer – det er også et lydord

Side 49

Bidende koldt – vi kan mærke det, når kulden bider

Smuler – en lille smule, så lidt, at han ikke kunne blive mæt af det

Pudse og polere – fuglene renser og pudser deres fjer, for ellers kan de ikke flyve. Og når der er luft imellem fjerene, så varmer de så dejligt

Side 51

Hovmodigt – hovent, overlegent, bedrevidende – ”Du ved ingenting” – ”Jeg ved bedst”

Side 54

Gase – hannen er en gase, og hunnen er en gås – tilsammen kalder vi dem gæs

Der bliver et farligt hus – der bliver ballade

Side 56

Give los for lyden – give slip og lade lyden komme ud – lukke op for lyden

Side 59

Slog gnister – når det lyner og tordner, så er der elektricitet i luften – torden er lyden af lynet. Vi kan også bruge det som et udtryk, vi kan sige, at når nogen skændes, kan det ligefrem slå gnister

Side 61

Mægtig – vældig, stærk, ser farlig eller imponerende ud

Kuglerunde – runde som en kugle

Pragtpræstation – det er en præstation, når vi for eksempel kan hoppe højere end de fleste og måske ligefrem vinde en medalje. Det er ekstra flot, når vi siger, at det også er pragtfuldt – en pragtpræstation

Forfærdelig – han havde forfærdelig ondt af sig selv – han syntes, det var meget synd for ham selv

Side 66

Ledsage – følge – følge med

Færdigheder – noget, vi er dygtige til – fx at slå vejrmøller – vi har alle sammen mange færdigheder!

En tid lang – gammelt udtryk – et stykke tid

Side 67

Skarpsindighed – vores skarpsindighed – ørnene er skarpsindige, de er meget kloge og dygtige til at se og forstå alting

Mage – Cordiéros mage – en partner – et fagudtryk om fugle

Side 72

Forinden – dette kunne ikke øves forinden – det var ikke muligt at øve det, før det virkelig skulle ske

Gjaldt – nu gjaldt det – så er det nu! – så sker det!

Side 79

I ro og mag – stille og roligt

Rejsefælle – rejsemakker, følgesvend, en man rejser sammen med

Fiskestimer – en fiskestime er en stor flok fisk, der svømmer sammen. Så er de ikke så nemme at fange. Et fagudtryk om fisk.

Side 85

Hid – hertil

Egnen – området, stedet, landskabet

Side 89

Blev kendt med – fandt ud af, blev klar over, forstod

Venlig hilsen

Skolefrøkenen