Paraqueños Web

Opbygning af Paraqueños Web

Vi er gået i gang med at bygge Paraqueños hjemmeside. Her vil vi holde Skolestue og fortælle mere om Spanien, om sproget og om nogle af de andre spændende ting, vi møder i eventyret. Jeg har samlet en håndfuld Bedstemor-ord, som jeg vil vise jer.

Arbejdet med bogen har givet mange nye oplevelser. Der har været meget at lære, som jeg gerne vil dele med mine læsere. Når man skal udgive en bog, så kan der være ting, man får brug for at undersøge nærmere, så man er sikker på, at man ikke giver forkerte oplysninger.

Nogle af de ting – nogle af de emner – jeg har fået lært om, er blandt andet: Navne – Høns og andre fugle som ørne, måger, gæs og kalkuner – Naturen i Nordspanien – Akvareller – Hvordan man sætter en bog og en hjemmeside op i et computerprogram.

Der bliver mulighed for, at I kan skrive til Paraqueños web og fortælle noget eller stille spørgsmål – når jeg finder ud af at sætte det op på hjemmesiden! Og så skriver vi til jer engang imellem her på bloggen. Det bliver spændende!

Venlig hilsen

Skolefrøkenen


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *